fredag den 9. november 2012

biotop 6


Biotop 6:

Ud fra den læste tekst er jeg måske blevet klogere, men jeg har forstået det således:

En æstetisk og evolutionspsykologisk position: Her er jeg på min biotop. Jeg er helt stille og jeg kan høre fugle, jeg kan se naturen, vandhul, træer, græs mm.  Jeg er naturen og ikke en der kommer og påvirker den, andet som det græs jeg træder. Hvad kan børn få ud af dette? De kan i deres egen stilhed lige opdage den natur de er kommet til, de kan undre sig, glæde sig eller andet. Når denne "intro" er slut kan vi gå videre til næste, som er den naturvidenskabelige position. Her kan børnene få lov at bevæge sig i naturen, se hvad den tilbyder, bliv inspireret og find på noget at lege, lege med, eller blot udforske mulighederne, uden at binde sig fast på noget bestemt, men vær AKTIV. Dernæst kunne man passende diskutere naturen som særligt rum for læreprocesser, hvad har børnene indtil nu fået ud af tiden i naturen?? det kunne være en snak om hvad de har opdaget indtil nu, er det en træstamme der klatres på, en skråning, en blomst der er fundet et vandhul osv, så kunne det være en oplagt mulighed at fortæller om de fundne ting, eller gå på jagt efter kogler, tæl dem, snak om farver, hvilke dyr der spiser dem osv, jeg mener bestemt naturen er oplagt rum til læreprocesser. Der er utroligt meget børn kan få ud af naturen, de behøver ikke deres eget legetøj, de finder gerne en pind en blomst en bille eller andet og dette kan sagtens underholde dem, og man kan som pædagog bruge egen viden til at fylde børnenes viden og diverse ting der dukker op. Det kan være svært hjemmefra at bestemme i dag skal vi ud og undersøge et vandhul, for jeg tror ikke kun det er vandhullet, der er interessant, men ligeså meget det der omgiver vandhullet. De børn der ikke synes vandhullet er spændende, vil hurtigt blive tiltrukket af noget andet, og de vil overse det der sker ved vandhullet, men gerne have viden om det der interessere dem. Til sidst hvordan forbinder vi miljøbevidsthed med pædagogisk arbejde i naturen? Der er nok mange måder at gøre dette på, men jeg tror man kommer længst med at tage dette emne løbende i naturen. Hvis man sidder i institutionen og snakker om affald i naturen tror jeg ikke børnenes forståelse for f.eks. forurening/urenhed vil være den samme hvis de får samme besked ude i skoven, når et barn har fundet et stykke madpapir. Tag snakken om miljøbevidsthed når man er i naturens rum, finder man en masse skrald så fortæl børnene det er forkert og det kunne passende samles sammen og smides i en skraldespand, eller tag det med hjem og lav en udstilling om hvad man ikke må i naturen. En anden ting kunne være at lave noget, kun af naturens materialer. Find kogler, blade, mos eller grene, og tag det med til institutionen og lav nogle sjove ting ud af dem. På den måde lære børn at de ikke behøver alle mulige fine materialer, men at naturen er fuld af kreative muligheder og dette skåner miljøet, fordi der ikke er nogen stor fabrik der har lavet dette klar til dem. Jeg fandt bl.a. et sneglehus, uden snegl, og det skal der bores hul i, og derefter en snor i, og så har man da en fin billig halskæde.

Hvordan bruger vi ellers naturen, lav en drage, få den til at flyve, prøv både når det blæser og ikke blæser, så forstår børnene at det er vinden der får dragen til at flyve.

Gå ud i regnen uden overtøj 2 min, få børnene til at fortælle hvad regnen er, kold, våd dejligt ubehagelig osv. Hvordan kan vi lege med regnen? Børnene kan få et bægre og samle vand på forskellige måder, med blade, hænder eller andet.

Samle blade, hvem kan lave den største bunke, og fortæl hvorfor bladende egentlig falder af træerne. Kast med dem, mærk dem og få sanserne i gang ved at føle, se og høre.